SPONSORERET
Når tilbuddene til et byggeprojekt ligger ved siden af hinanden, er prisen nem at sammenligne. Et tal er konkret, og forskellen mellem to løsninger kan aflæses med det samme. Det er sværere at sætte et enkelt tal på, hvordan installationerne fungerer fem eller ti år efter afleveringen.
Netop her kan den billigste løsning på papiret vise sig ikke at være den mest økonomiske over tid.
For en virksomhed er elinstallationer ikke kun en udgift under byggeriet. De bliver en del af den daglige drift og skal måske senere tilpasses nye arbejdspladser, produktionsudstyr eller tekniske systemer. Derfor giver det mening at se længere frem end til den dag, hvor håndværkerne forlader bygningen.
Etableringsprisen fortæller kun en del af historien
To løsninger kan opfylde det samme behov ved afleveringen og alligevel have forskellige konsekvenser i den efterfølgende drift. Det kan eksempelvis handle om energiforbrug, mulighederne for styring eller hvor enkelt installationerne kan serviceres og ændres.
Belysning er et oplagt eksempel. Her er det ikke alene armaturets indkøbspris, der er interessant. Levetid, energiforbrug og muligheden for at styre lyset efter dagslys, aktivitet og rummets faktiske anvendelse kan også have betydning for den samlede økonomi.
Det samme princip kan bruges andre steder i bygningen. En løsning, der kræver en lidt større investering under byggeriet, kan i nogle tilfælde være fornuftig, hvis den passer bedre til den forventede drift. I andre tilfælde vil den ekstra investering ikke kunne forsvares.
Der findes derfor ikke én teknisk løsning, der automatisk giver den bedste totaløkonomi. Det kræver en vurdering af den konkrete bygning og den virksomhed, der skal bruge den.
Bygningen skal helst kunne følge med virksomheden
En ny erhvervsbygning bliver sjældent brugt på præcis samme måde gennem hele sin levetid. Afdelinger vokser, medarbejdere flytter, maskiner udskiftes, og lokaler får nye funktioner.
Det gør fleksibilitet til et relevant punkt allerede under projekteringen.
Det kan blandt andet være værd at overveje:
- om installationerne kan udvides ved nye arbejdspladser
- om der er taget højde for ændringer i virksomhedens effektbehov
- hvordan belysning og andre funktioner kan styres
- om servicekrævende komponenter er tilgængelige
- om fremtidige tekniske systemer kan integreres
- om dokumentationen gør senere ombygninger lettere.
Det betyder ikke, at virksomheden skal betale for installationer, den måske aldrig får brug for. Fremtidssikring handler lige så meget om at undgå unødvendige begrænsninger som om at installere ekstra udstyr på forhånd.
Jansson arbejder med komplette tekniske løsninger til blandt andet kontorer, lager, detail og produktionsvirksomheder. Når en elinstallatør inddrages i projekteringen, kan dialogen derfor også handle om, hvordan dagens installationer skal kunne håndtere morgendagens ændringer. Jansson arbejder eksempelvis med elinstallation, CTS, netværk og tekniske systemer samt løsninger inden for energioptimering.
Totaløkonomi kræver konkrete regnestykker
Begrebet totaløkonomi kan hurtigt blive luftigt, hvis enhver dyrere løsning automatisk beskrives som en langsigtet besparelse. Så enkelt er virkeligheden ikke.
En investering i eksempelvis automatisk lysstyring skal vurderes i forhold til, hvor meget rummene bruges, den eksisterende løsning, energiforbruget og omkostningerne ved etablering og vedligeholdelse. Tilsvarende bør forberedelse til fremtidigt udstyr tage udgangspunkt i realistiske planer frem for alle tænkelige scenarier.
Det interessante spørgsmål er derfor ikke kun: “Hvad koster installationen?”
Det er også: “Hvad koster den at bruge, vedligeholde og ændre?”
Når de spørgsmål kommer med i projekteringen, bliver tilbudsprisen stadig vigtig – den står bare ikke alene. For virksomheden skal leve med de tekniske valg længe efter, at byggeregnskabet er lukket, og den bedste løsning er derfor den, der både giver mening på afleveringsdagen og i den drift, der følger efter.
